Erhverv smedien_ca._1950

 

 

 

Et af de ældste erhverv i Øster Skerninge er smedearbejde. Sognets smedeforretning opstod som et naturligt supplement til bl.a. landbruget.

Øster Skerninge autoværksted.

Værkstedet stod færdigt i 1973, bygget af Christian og Carl Peder Greve. Dengang hed det noget så simpelt som “Hos Christian Greve”. Man beskæftigede sig for det meste med landbrugsmaskiner.

I 1978 blev udstillingshallen ved siden af bygget.  Og i 1983 blev værkstedet udvidet med en tilbygning til reservedelslager.

Den 1. august 1987 overtog jeg værkstedet, og det fik navnet “Øster Skerninge autoværksted”. Fordi der var noget som hed “Ollerup autoværksted” dengang, og så ligger det jo på den rigtige side af åen.

I 1995 byggede vi til beboelsen, så den i dag er ca. 150 kvadratmeter. Bygherre: Ulla’s far og mig selv.

I 2010 blev der så bygget en 85 kvadratmeter stor carport bag værkstedet, til maskiner m.m.

Værkstedet beskæftiger i dag 2 mand, foruden mig selv.  Vi laver i dag for det meste person- og varebiler, samt lidt lastbiler. Og hvad der så ellers byder sig. Vi gør vores bedste, for at følge med i de nyeste teknologier. 

Besøg evt. hjemmesiden “www.oe-skrauto.dk”.

Trævarefabrik i 25 år og i dag Design & Systue

Artikel fra bogen Øster Skerninge sogns historie

Udgivet 2001

Oprindelig var det et husmandssted, men først i 1960èrne flyttede en trævarefabrik ind på Midtervej 6, hvor der bl.a. blev produceret bunde til træsko, pinde til is og meget mere. Produktionen ophørte efter ca. 25 år. Siden 1993 har det været helt andre og noget mere klædelige ting, der er blevet produceret på adressen, idet Margit Høll etablerede sit firma, Design og Systue, i en del af hovedbygningen. Margit Høll ( hendes datter, Ea er 5. generation i huset, der altid har været i familiens eje på kvindesiden)  designer og syr tøj til både børn og voksne – og gerne af stoffer, som man selv medbringer.

Jensine Madsen og Julie. Bagerst Jensine Jensen og Jenny Madsen 1914Jensine Madsen og Julie. Bagerst Jensine Jensen og Jenny Madsen 1914  Marts 2015Marts 2015

Møllen og bageriet

Artikel fra bogen Øster Skerninge sogns historie

Udgivet 2001

Øster Skerninge mølle, Midtervej 17, blev opført i 1866 – et par år efter at der var blevet fri møllenæring i Danmark (før den tid var møllerne kongelig privilegeret ). En forsikring fra

 3. april 1883 viser, at møllen på det tidspunkt var blevet udbygget med et bageri og desuden omfattede et stuehus, oplagsrum, vaskerum, kammer til bagersvenden, hestestald og brænde-/ hønsehus.

Bageren kørte som mange andre detailhandlere på det tidspunkt rundt fra hus til hus og solgte sit brød. Han besøgte noget nær samtlige husstande i Øster Skerninge og Egense sogne helt ind til udkanten af Svendborg og op til Lunde i nord, og det blev til omkring 100 husbesøg pr. dag alle ugens dage undtagen mandag. Det var nogle lange arbejdsdage – tidlig op om morgenen for at bage og om efter middagsmaden ud med brød resten af dagen, ofte til langt ud på aftenen.

I 1948, da bager Carl Top overtog møllen og bageriet, var møllen ophørt med at køre, og den blev revet ned og fjernet ca. 1950, fundamentet dog først i 1994. Bageriet var i drift indtil 1960, hvor ejendommen blev solgt.

Slagter gennem 100 år

Artikel fra bogen Øster Skerninge sogns historie

Gennem næsten 100 år har der været slagter i Øster Skerninge. At være landslagter dengang var meget anderledes end at være slagter med slagterforretning, som vi kender i dag.

Slagter Laurits Bendt og hustru Ingeborg ca. 1925Slagter Laurits Bendt og hustru Ingeborg ca. 1925Laurits Bendt Jørgensen stammede fra Vester Skerninge, blev udlært slagter der og startede egen slagterforretning i nabosognet i 1886. I 1895 købte han ”Selledal” (nu Ravnegårdsvej 26) og indrettede slagtehus i en del af stuehuset. Senere, i 1908, byggede han et nyt slagtehus. Laurits Bendt, som han blot blev kaldt, købte kreaturer og grise direkte hos landmændene. Kødet blev fortrinsvis solgt på torvet i Svendborg, men han solgte også meget på landture i omegnen med hest og vogn.

 

 

 

Læs mere ...

Det søde liv

af Susanne Madsen Sømarksvej 30 Øster Skerninge. 2014

Omkring 1. nov. 2009 startede ombygningen af "grisestalden" fordi jeg havde købt firmaet DET SØDE LIV. iflg. aftalen skulle hele varelageret afhentes på Sjælland d. 30. dec. 2009.
Derfor skulle der arbejdet lidt hurtigt, med at få revet gamle vægge og lofter ned. Der skulle graves ud, så vi kunne få støbt nyt gulv og i samme omgang få lagt gulvvarme ned. Udgravning af gulvet, var noget af en opgave, det var solidt arbejde de lavede der i 1800 tallet.
Nå men vi nåede næsten at blive færdig med ombygningen til d.30. dec.2009, der manglede bare lidt spartling og maling, og INDGANGSDØREN, den kunne firmaet ikke levere før midt januar.
Men det gik, det hele alligevel, og den 30. dec. hentede vi hele varelageret (som fyldte noget mere, end vi havde regnet med). Heldigvis havde vi nogle friske unge mennesker til at hjælpe.
Jeg mener der gik en uge, så havde vi fået ombygningen færdig, sat hylder op, at være på plads og klar til at servicere kunderne.
DET SØDE LIV er en web-shop som sælger alt til hjemmefremstilling af alt mulig slik. Men som forhenværende forretningsindehaver, kunne jeg ikke helt undvære kontakten med kunderne, derfor åbnede vi også en lille gårdbutik. Kunderne kommer langsvejs fra, de tager det som en lille udflugt at køre til DET SØDE LIV på Sydfyn.

Smedien på Balvej.

Den ene af sognets smedier lå oprindelig i Ballen , se Strandvej 107, og var i fæste under én af sognets store gårde, Ullemose. Forløbet gentog sig. Smedjen gik i arv fra far til søn gennem et par generationer, og i 1900 var det Rasmus Rasmussen, der tog over efter sin far. Han var i 1896 vendt tilbage til sognet efter overstået soldatertjeneste og startede eget smedeværksted i Aastrup med blot 50 kr. på lommen, inden han overtog faderens smedie 4 år senere. Som nævnt var smedien fæstet, og da behovet for at installere elektricitet opstod, valgte Rasmus Rasmussen i 1914 at bygge selv og flytte til Balvej i Øster Skerninge. Se Balvej 13.

Da traktorer og vogne med gummihjul for alvor begyndte at vinde indpas i landbruget, blev det svære tider for det traditionelle smedefag. En overgang stod den på cykelreparation og salg af cykler hos Rasmus Rasmussen, men også cyklerne blev udkonkurreret - af knallerter. Redningen kom fra Hesselager omkring 1950, hvor en mand havde opfundet en ny type roeoptager. Rasmus Rasmussen, hvis søn Albert Rasmussen i midten af 1950`erne var gået ind i firmaet, overtog produktionen af den, og en del af smedien blev forvandlet til et maskinværksted med drejebænk, svejseværk, boremaskine og gevindskærer. Roeoptageren ”RB” (en forkortelse for Rasmussen Ballen) blev solgt over hele landet, og på en enkelt sommer producerede man mere end 100 stk.

Læs mere ...

Brugsforeningen Mjølner

Åkildevej 24 Matrikelnr. 38.
Nuværende ejer: Øster Skerninge menighedsråd

Huset er opført 1900: kilde: BBR meddelse

Mjlner 2011foto Kaj Lykke Jørgensen 2011

Artikel fra bogen Øster Skerninge sogns historie.
 Brugsforeningen Mjølner
I nogle år var der høkerforretning på stedet, den 24.04.1891 stiftedes en slags brugsforening, og den 26.04.1896 blev det til en rigtig brugsforening med navnet Mjølner.

Læs mere ...

Dyrlæge i Øster Skerninge

Jørgen Madsen  1789 - 1816.

Mads Jørgensen var fæste, som smed under kirken, Smedjen og husmandsstedet lå der, hvor smedjen ligger i dag, Åkildevej nr. 21 matr. 1 u Ø.Sk.

 Jørgen Madsen blev indrullet i Det Fynske Dragonregiment ca. 1809, han blev sendt til Veterinærskolen i København, af Fynske Dragonregiment.

Kursmed.

Kursmed som dyrlæge fungerende beslagsmed.

Ingen Grovsmed må befatte sig med Beslag - Heste – Kuuer, (Kuurer et forum for udveksling af bestående praksis med mindre han har lært det ved Veterinær -skolen, forordning af 23/7 1777, han var eksamineret Beslagsmed, man kaldte en sådan Dyrlæge for ”Kursmed”

Læs mere ...