Ballen havn

Ballen havnBallen er sognets kystby og ”ansigt” ud til det sydfynske øhav. For balvitterne, som beboerne kaldes, har havet altid spillet en betydelig rolle, og gennem årerne har fiskeri været en hovedbeskæftigelse for mange af dem. Ved højvande kunne selv større dampere i fordums tid bruge Ballen Havn som anløbssted, og i starten af 1900-tallet blev der sejlet fast parketfart mellem Ballen og Svendborg. I dag er der stadig lidt lystfiskeri fra Ballen Havn, men ellers er det lystbådehavnen og lystsejlerne, der dominerer havnefronten og skaber en livlig aktivitet i sommermånederne.

Oprindelig foregik fiskeriet fra kysten, og fiskernes både blev enten trukket op på land eller lå for svaj tøjret til pæle i vandet. Det var mest bundgarnsfiskeri, der fandt sted, og ål, sild og enkelte andre fiskearter udgjorde de hyppigste fangster. Frem til 1930`erne var der balvitter, som levede af deres fiskeri, men omkring 1940 måtte også de 3 sidste erhvervsfiskere i Ballen (ålefiskeri med bundgarn) give op og derefter nøjes med lidt fiskeri til eget forbrug.

Erland HansenFiskerne var kendt i sognet for at kunne fortælle nogle drabelige historier.

Parketfart Ballen-Svendborg

I 1908 blev der bygget en båd på 42 bruttoregistertons på et værft i Svendborg. ”Skarø” kom båden til at hedde, og den ejedes af et interessentskab af bønder fra Øster Skerninge, Skarø og Tåsinge. De tre gårde fra Øster Skerninge, som var med i interessentskabet, fik i fællesskab etableret en anløbsbro i Ballen, og desuden blev der bygget et pakhus i tilknytning til broen (hvor lystbådehavnen ligger i dag).

Båden, eller parketten som den blev kaldt, sejlede daglig parketfart mellem Ballen, Skarø, Vornæs på Tåsinge, Tankefuld og Svendborg. Den fragtede slagtesvin til slagteriet i Svendborg og havde foderstoffer med retur til den lokale afdeling af Fyns Andels Foderstofforening, Ballen Lokalforening  ( lukket i 1938), ligesom den kunne medtage enkelte passagerer. De første år havde ” Skarø” hjemsted på Skarø og lå forankret ved øen om natten, men i 1914 blev Ballen bådens faste hjemsted. Omkring dette tidspunkt begyndte lastbiler og jernbanen at vinde frem som transportmiddel og undergravede behovet for den faste parketfart. Bønderne på Tåsinge var de første, som trak sig ud af interessentskabet, og formentlig i 1917 ophørte ruten. ”Skarø” blev så vidt vides solgt til Norge året efter.

Privatmand bygger havnen.

Anløbsbroen, som i mellemtiden var blevet delvist ødelagt af isskruninger, lå tilbage, og formedelst 300 kr. blev den købt af Ballen-fiskeren Niels Juel. Broen blev sat i stand, og de følgende år drev de lokale erhvervsfiskere  deres erhverv herfra.

Omkring 1970 skiftede broen på ny ejerhænder, da en privatmand, Erland Hansen, købte den og for egne midler lod lystbådehavnen anlægge. Erland Hansen, som siden er flyttet fra Ballen fortæller:

”Jeg boede i Ballen i en del år, efter at jeg havde solgt min forretning, og jeg havde en båd, men manglede en havn til den - ligesom  i øvrigt mange andre gjorde på det tidspunkt. Kommunen ville ikke bygge en havn, så hvorfor ikke gøre det selv, tænkte jeg. Man bygger da selv garagen til bilen, og så kan man vel også selv bygge en havn til sin båd. Jeg lånte pengene, fik grønt lys hos Kommunen til at gå i gang og overlod det til ingeniørfirmaet Cowi Consult at tegne havnen.

I 1973 indkaldte jeg bådejerne i området til et møde i Forsamlingshuset og fortalte om min plan. Jeg tilbød dem bådepladser i havnen, og i løbet af kort tid var der overtegnet. Det var tanken, at projektet skulle hvile i sig selv økonomisk, og takket være den store interesse for bådpladserne og de rettidige indbetalinger lykkedes det fint. Hele projektet løb op i næsten 900.000 kr. For den pris fik vi en ”råhavn” uden en hel masse faciliteter. De måtte komme senere.

Havnen var færdig omkring 1975-76 og blev straks taget i brug. Uheldigvis havde vi glemt at tage forskellige myndigheder, Fredningsmyndighederne  bl. a., i ed, og det gav nogle problemer og en del skriverier frem og tilbage. Efter 7 år fik vi den endelige tilladelse i form af en udtalelse om, at ”man ikke ville kræve havnen fjernet”.

Straks herefter trådte jeg helt ud af projektet og overdrog havnen til Ballen Havneforening”

Den dag i dag ejes og drives havnen, der er omgivet af stenmoler for at holde den fornødne vanddybde, af Ballen Havneforening. Fra starten var der ca. 60 bådepladser, men siden er der kommet flere til, i dag er der 123 pladser.

Hvert år besøges havnen af mange gæstersejlere og den er hjemsted for Ballen sejlklub.

Se billeder fra ballen havn i galleriet...